Godtgørelse af vandspild

Skyldes en del af vandregningen vandspild, kan du søge om eftergivelse

 

Klik her for, at få ansøgningsskema og vejledning hertil.

 

Lovgrundlaget for eftergivelse af vandspild kan du læse nedenfor.

Folketinget har ved lov nr. 338 af den 16. maj 2001 gennemført lovforslag L 158 om ændring af lov om afgift af ledningsført vand (Godtgørelse ved vandspild m.m.)

Lovændringen indebærer, at forbrugerne, som er af-krævet afgift i forbindelse med vandspild på grund af brud på skjulte vandinstallationer, kan få eftergivet vandafgiften.

Loven træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2001. da der foreligger en række tilfælde, hvor vand-spild allerede er konstateret, men hvor de hidtidige regler ikke har kunnet givet mulighed for eftergivelse, er det imidlertid vedtaget, at eftergivelse tillige kan finde sted vedrørende vandspild, som er opkrævet hos forbrugerne efter 1. januar 1996.

Vandspildet skal være forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer. Skjulte vandinstallationer er defi-neret som jordledning fra skel til bygning, imellem bygninger og under bygninger. Desuden omfattes skjulte vandinstallationer og rørføringer inde i byg-ninger af definition. Synlige installationer er på den anden side f.eks. vandhaner, cisterner varmtvands-beholdere m.v., hvorfra vandspild altså ikke kan give anledning til eftergivelse.

At vandspildet skal være forårsaget af brud betyder, at vandspild på grund af utætte haner, løbende ci-sterner m.v., samt defekter i øvrigt, som ikke kan betegnes som brud, ikke giver ret til eftergivelse.

Eftergivelse gives kun for den del af kravet, som er større end forbrugerens årlige normalforbrug vedrør-ende den private bolig tillagt 300 kbm.

Endelig er det en betingelse, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes forbrugeren som forsætlig eller groft uagtsomt, ligesom der skal være fortaget rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet. Dette betyder bl.a. at en eftergivelse normalt kun kan ske en enkelt gang i forhold til den enkelte boligenhed. Flere lækager ved samme boligenhed tyder på en generel manglende vedligeholdelse med deraf følg-ende behov for renovering af vandinstallationerne.
Med henblik på at begrænse vandspildet bør der ud-føres tilstrækkelige reparationsarbejder, hvilket bør dokumenteres f.eks. ved kopi af faktura fra VVS-installatør, der har repareret skaden.

 

Vandafgift opkrævet før 1. januar 2001:
Forbrugeren skal selv indsende anmodning om efter-givelse af vandafgift til den lokale told- og skatte-region (Told-skat i Korsør).

Vandafgift opkrævet efter 1. januar 2001:
Forbrugeren skal anmode vandværket om eftergivelse. Vandværket indsender herefter en skriftlig og begrun-det anmodning til den lokale told- og skatteregion.

Eventuelle yderligere spørgsmål bedes rettet til Administration eller bestyrelse.